
Søndag: Halvdagsworkshop
Beskrivelse af workshoppen
Du drømmer en tredjedel af dit liv. Hvad hvis du kunne bruge denne tid bevidst? På denne workshop arbejder vi med konkrete teknikker til at huske og arbejde med drømme, skabe bevidsthed i drømmetilstanden og forstå symboler som spejle for din sjæls rejse. Undervejs deler Natassia indsigter fra kulturtraditioner, hvor drømme bruges som redskaber til selvforståelse, spirituel vækst og forbindelse til det større. Workshoppen er åben for både begyndere og erfarne drømmere, der ønsker at udforske drømmenes potentiale som kreative og spirituelle rum. Du går herfra med både inspiration og håndgribelige redskaber til at bruge nattens landskab som en levende portal til indsigt, transformation og livskraft.
Natassia Rosewood Kingod
🙂 Natassia Rosewood er antropolog ph.d., terapeut, moderne shamanistisk praktiserende og klardrømmer fra barnsben. Hun forener videnskabens blik med en levende spirituel praksis, hvor drømme, natur og bevidsthed mødes som veje til indsigt, healing og transformation. Hun driver kursuscenteret Lykkedal Retreat i Nordsjælland, hvor hun faciliterer retræter, ceremonier og drømmecirkler.



