Begivenheder

124 Nordisk vølvedans, de fire elementer – Lørdag: 15.00 – 17.45

Workshoppen er til dig, som elsker fortællinger og dans.

  • Er du nysgerrig på visdommen i vores egne rødder i de nordiske myter og shamanisme?
  • Drømmer du om i højere grad at komme i kontakt med din urkraft (vølvekraft)?
  • Ønsker du at mærke din kerne og modtage dens budskaber igennem dans og fortælling?

Mange søger visdom og naturforbindelse i andre kulturer, og er ikke bevidste om, hvor dybt vores egne rødder stikker i nordiske mytevisdom, fra dengang samfundet var shamanistisk/animistisk.
Her arbejder vi med udgangspunkt i visdommen i myten om mødet mellem Freja og de fire dværge, som bevidstgjorde hende om hendes kærlighedskraft symboliseret ved halssmykket Brisingamenet. Vi danser elementernes kræfter.

 

Medbring: Tøj, der er behageligt at danse i, drikkedunk, notesbog og pen (til indsigter)

 

🙂 Hanna Snorradóttir er historiefortæller og underviser i nordisk visdomsfortælling og Storydancing® /nordisk gudindedans. Hun er anmelderrost forfatter til bogen: “Nordisk gudindekraft i solhjulets myter.” Bogen er en hyldelst til kvindekraften i harmoni og balance med mandekraften, og opfordrer os til en bæredygtig behandling af Moder Jord. Hanna Snorradóttir har sit eget firma med hjemmesiden: www.storydancing.com.