Dagens forløb

Om morgen er der mulighed for at starte dagen med forskellige former for meditationer  og/eller svømning i Idrætshøjskolen Bosei´s fantastiske svømmehal.

Efter morgenmaden er der obligatorisk morgensamling med informationer om dagen.

Dagens workshops er inddelt i temaer, så der hver dag er noget om naturen, kroppen, sindet, sjælen, spiritualitet og ånd. Du kan ved tilmeldingen frit vælge mellem dagens forskellige workshop, og dermed sammensætte dit helt eget program. Alle workshops har begrænset antal deltagere – så skynd dig at tilmelde – det er først til mølle princippet.

Årets program foreligger senest ultimo december. Følg med på Facebook.

Eksempler på tidligere Workshops:

  • Spiritualitet og meditation
  • Spirituel psykologi
  • Sindets magiske evne
  • Kropsbevidsthed
  • Yoga
  • Healing
  • Hjertes energi
  • Shamanisme
  • Regression
  • Sjælerejser
  • Religion og spiritualitet
  • Den hellige Gral
  • Engle
  • Musik- og lydhealing
  • Naturen
  • Astrologi
  • Intuitiv maling
  • Åndedrætsterapi
  • Kanalisering
  • Tarotkort
  • Intuition og klarsyn

Frokostpausen er til hygge og samvær i f.eks. Havestuen eller Gårdhaven alt efter vejret. Tag en tur i skoven eller ud i den fantastiske natur omkring højskolen. Tag ind til byen, ud til vandet eller snup en god middagslur. Kort sagt en tid du helt selv råder over.

På alle kursusdage, lørdag til tirsdag, er der i frokostpausen mulighed for forskellige minibehandlinger og dropin-aktiviteter. Se under menupunkt: Programmet, Aktiviteter i frokostpausen.

Efter aftensmaden byder vi på koncert, underholdning eller anden fællesaktivitet i foredragssalen. Se under menupunkt: Programmet, Aftenarrangementer.

Bagefter hygges der i havestuen eller ved bålet. Der danses, synges, spilles. Scenen er åben for deltagernes egne indslag. Mon ikke der fødes et dynamisk husorkester. Du må gerne medbringe egne instrumenter.

Tirsdag aften er der altid festaften med ekstra lækkert mad, underholdning, dans, samt masser af hygge, nærvær og glæde.