
Tirsdag: Heldagsworkshop
Beskrivelse af workshoppen
Eventyrvisdom for kvinder og mænd
Dybt i de gamle folkeeventyr ligger en urkraft, der taler direkte til vores udviklingsrejse – fra umodne unge til moden, stærk og selvbevidst kvinde/mand. Folkeeventyr var oprindeligt skabt til voksne, og blev gennem århundreder fortalt ved ildsteder, sammenkomster og i fællesskaber, hvor visdommen kunne arbejde i mennesker over tid.
I denne workshop dykker vi ned i eventyrets symbolsprog. Du vil høre, hvordan du kan bruge folkeeventyr – som Askepot/Jern-Hans – som spejl, proces og udviklingsvej i dit eget liv. Du lærer også, hvordan man kender forskel på de dybt visdomsbårne folkeeventyr og de mere moderne kunsteventyr.
Lone Hvid
🙂 Jeg er tidligere folkeskolelærer med bl.a. dansk som hovedfag. Har i over 30 år beskæftiget mig med symbolsprog via Tarotkort, drømmetydning og eventyrvisdom. Har undervist og holdt foredrag om eventyrvisdom fra de gamle folkeeventyr og skrev hovedopgave i dansk om folkeeventyr. Jeg har tillige skrevet eventyrbogen Månetræer, som er eventyr for større børn og voksne.


