
Tirsdag: Heldagsworkshop
Beskrivelse af workshoppen
Workshoppen vil tage udgangspunkt i Mariannes kommende nye bog, som handler om, hvordan du via spiritualitet kan aktivere din livskraft og på den måde få et rigere liv.
Marianne er inspireret af Maria Magdalene og den guddommelige feminine energi som udgangspunkt for livskraften, og hvordan du gennem indre terapeutisk og meditativt arbejde finder vejen til et mere forbundet og rigt liv.
Marianne Miravet Sorribes
Marianne er spirituel psykoterapeut, healer og forfatter, og har i over 40 år beskæftiget sig med menneskers spirituelle og åndelige udvikling. Hun er stifter af De Ni Porte, et spirituelt institut inspireret af Maria Magdalene, som afholder et væld af aktiviteter, der støtter, nærer og inspirerer kvinder og mænd til at leve et liv forankret i hjertet.



