
Mandag: Halvdagsworkshop
Beskrivelse af workshoppen
Vi vil lege med lyde, vi laver med stemmen. Alle kan være med, for du skal ikke synge på en bestemt måde. Det skal heller ikke ‘lyde pænt’. Du skal bare give dit bidrag – og det er så velkomment.
Jeg introducerer nogle enkle teknikker til overtonesang, og bagefter prøver vi det af sammen. Måske oplever du noget imens. Det er du meget velkommen til at dele.
Vi slutter af med en invitation til ‘lydbad’, hvor du bliver sunget for af de andre.
Mange synes det er en helt vidunderlig oplevelse.
Per Møller
Jeg hedder Per, bor på Sydfyn og har bl.a. arbejdet med overtonesang i Frivillighuset i Svendborg.
Jeg har megen erfaring som skolelærer, musiker, sanger, historiefortæller mm. Og jeg har afholdt mange workshops med overtonesang ved flere lejligheder.
Jeg har desuden arbejdet med sammenhængen mellem krop og psyke i mange sammenhænge.


