OBS; NY WORKSHOPHOLDER
Tilmelding til Workshops
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Holistisk Sommerfestival. Alle workshops medfølger uden ekstra betaling, når du er tilmeldt opholdet på Bosei. Læs mere på tilmelding til Holistisk Sommerfestival. Der kan vælges en workshop om formiddagen og en om eftermiddagen, eller en heldags workshop hver dag lørdag til tirsdag.
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
114 Earth Wisdom – Lørdag: Heldags
juni 29
- FreeEARTH WISDOM – RESSOURCER OG SKABERKRAFT
Vi lever i en tid, hvor vi har brug for at lære af de gamle folks visdom og levemåde – i overensstemmelse med naturens rytme og cyklusser. Livet på vores skønne planet rummer alt det, vi skal bruge for at skabe det, vi drømmer om, og har brug for fremadrettet. Med principperne fra Earth Wisdom kan vi genfinde os selv, lytte til livet og finde bæredygtige veje frem med hjertet forrest.
Du får mulighed for at se dybere ind i din iboende visdom og forbinde dig med naturen og de 4 Elementers skaberkraft. Du modtager intuitive input, og mærker din egen puls i resonans med trommens og Moder Jords hjerteslag. Samt lærer, hvordan du kan trække på dine indre ressourcer og tiltrække det du har brug for i samskabelse med livet som helhed.
🙂 Som Medicinkvinde er Pernille intuitiv healer, underviser & livsguide med fokus på personlig og spirituel udvikling, det hele menneske og hjertets vej. Hun har gennem mange års træning specialiseret sig i den Indianske Earth Wisdoms bæredygtige tilgang, som er en helhedsorienteret, meningsfuld og balanceret levemåde med respekt for naturen, os selv og alle vores relationer. Se mere på www.leadersbyheart.dk