Har du lyst til at være hjælper eller med i arrangørgruppen på Holistisk Sommerfestival?

Vi mangler hjælpere til at være med til at skabe vores festival – er det noget for dig?

Holistisk Sommerfestival er en frivillig forening og eksisterer kun på basis af frivillige kræfter. 

Har du lyst til at være med til at skabe dette fantastiske fællesskab og oplevelser, så er du meget velkommen. Vi byder alle ind med det vi hver i  sær kan og har lyst til at dele, så det på mystisk vis, hvert år går op i en højere enhed og lykkes at skabe rammerne for så mange gode oplevelser og fællesskaber. 

Workshopholderne, som hvert år byder ind med deres viden, kreativitet og evner, er kærnen i vores festival. Uden dem, vil vi ikke kunne snuse og prøve de mange spændende områder og tendenser inde for den holistiske verden. De byder også ind med små minibehandlinger, som vi alle kan tilmelde os på festivallen og giver det ekstra krydderi. 

Vi som arrangørgruppe arranger, byder ind med rammerne, organiserer og kreerer hvad der skal ske i løbet af festivallen, hvor vi hjælper hvor vi kan og sørger for baren og meget mere. Vi laver hjemmeside, deler informationer,  laver brochure, dialog med workshopholdere og deltagere og meget mere. Vi er også på messe – Brøndby messen – hvor vi spreder budskabet om at man kan komme på Holistisk Sommerfestival. 

Arrangørgruppen

Du kan melde dig som hjælper

Som hjælper, så er det kun på selve festivalen, man deltager med sin hjælp. Det kan være i form af at 

  • tage et par timer i baren
  • hjælpe med at gøre værelserne klar til workshopholderne
  • Hjælpe med at pynte og gøre lokalerne klar til at modtage alle deltagerne om fredagen, hvor vi mødes kl. 11 
  • Hjælpe med musikken og teknikken 
  • Hjælpe den sidste dag med at rydde op efter festivallen – jo flere vi er, jo hurtigere går det. 

Der er masser af andre små opgaver man kan hjælpe med og hvis du selv har nogle ideer til hvad du har lyst til at byde ind med, så send os gerne en mail med overskriften “Hjælper” på  komtil@holistisksommerfestival.dk.

Hvis du vil høre mere, så er du også altid velkommen til at kontakte os. 

Du kan melde dig til arrangørgruppen

I arrangørgruppen står vi for alt omkring arrangering af årets Holistiske Sommerfestival. Vi er i gang hele året for at planlægge og arrangerer næste års festival. Bosei Højskole står for at stille deres smukke bygninger til rådighed og sørger for mad og rengøring.

Hvis du har lyst til at være med til skabe Holistisk Sommerfestival, så skriv gerne til os med lidt omkring, hvad du tænker du har lyst til at byde ind med. Der er vide rammer inde for mulighederne, da vi både skal være kreative i forhold til indhold og udfoldelse og administrative og organisatoriske i forhold til at få det hele til at hænge sammen og selvfølgelig også udførende og praktiske for at få det hele stablet på benene.

Vi mødes 5-7 gange om året til møder i arrangørgruppen og deltager med vores hjælp i løbet af året og på festivalen. Der er mange forskelligartede opgaver, som skal varetages. Måske du kunne synes det var sjovt at deltage i nogle af dem!

 
ANSVARLIGE FOR PROGRAMMET
o Du er ansvarlig for udarbejdelse af workshopsprogrammet for festivalen, herunder også ved afbud
o Du har lyst til opsøgende arbejde for at få nye og spændende workshopholdere
o Du fordeler de tilmeldte workshopholdere ud på de 4 festivaldage
o Efter festivalen sammenskriver du evalueringerne og sender til hver af årets workshopholder
o Du er tovholder for planlægning af aftenunderholdning, morgenmeditation og morgenmøder
 
ANSVARLIGE FOR AFHOLDELSEN AF WORKSHOPS
o Du opdaterer og har styr på de enkelte workshopholderes behov og ønsker vedr. deres workshop og evt. minibehandlinger
o Du udarbejder et oversigtsskema på baggrund af jeres løbende mailkorrespondance
o Du fordeler undervisningslokaler og evt. værelser til overnatning
 
ANSVARLIGE FOR DELTAGERNE
o Du har lyst til at have styr på og hjælpe vores ca. 130 deltagere
o Du har check på tilmeldinger via bosei.dk
o Du har check på tilmeldinger til workshops fra vores eget system
o Du tildeler værelsesnr.
o Du pakker og udleverer Velkomstmapper med nøgler
o Du besvarer løbende diverse mails fra de fantastiske deltagere
 
ANSVARLIGE FOR BAREN
o Du vil gerne sikre mere god karma ved at være ansvarlig for ”GOD-KARMA-BAREN”
o Du forhandler og aftaler pris, levering, afhentning m.m. med vores leverandør ”Brugsen i Bårse”
o Du er ansvarlig for opfyldning/bemanding m.m. af udsalgsstederne
o Du rekrutterer selvfølgelig nogle af vore søde deltagere til at hjælpe dig
 
ANSVARLIGE FOR REGNSKAB/KASSERER
o Du synes tal og regnskab giver mening
o Du betaler løbende fakturaer og udlæg. Der er ca. 55 bilag pr år
o Efter festivalen overføres kørselsgodtgørelser til workshopholdere
o Du udarbejder refusionsopgørelse vedr. afholdte udgifter til Bosei
o Du udarbejder Årsrapporten til generalforsamlingen
 
ANSVARLIGE FOR DET TEKNISKE (WWW)
o Du synes IT og hjemmesider (WordPress) er spændende (oplæring kan finde sted)
o Du redigerer hjemmesiden
o Du udsender Nyhedsbreve
o Du opretter workshops (begivenheder) og ”Billetter” på hjemmesiden
o Du er tovholder på trykning af folder
o Du udarbejder opslag til Info-området under festivalen
 
GENERELT FOR STILLINGERNE
o Festivalen hviler på frivilligt og ulønnet arbejde for alle inklusivt workshopholdere
o Aktive medlemmer af arrangørgruppen får gratis ophold på Bosei
P.g.a. evt. kontorvagter eller andre pludselige opgaver kan det ske, at du ikke kan deltage på alle planlagte workshops
o Du er fortrolig med at arbejde med IT
o Generelt løfter vi sammen. Dette betyder, at vi er sammen om:
– At bemande standen på messen i Brøndby
– At være på udkig efter workshopholdere, og få dem til at tilmelde sig via WWW
– At rekruttere nye medlemmer efter behov, koordineret af en udvalgt tovholder
– At brainstorme vedr. personer til aftenunderholdning, morgenmeditation og morgenmøder
 
 
Brænder du for at HOLISTISK SOMMERFESTIVAL skal fortsætte i 2026, så er der brug for dig allerede NU.
 
Tøv ikke med at sende os en mail på komtil@holistisksommerfestival.dk, også hvis du blot ønsker flere oplysninger, så vil vi kontakte dig.

Hvis du har lyst til at byde ind, så send os gerne en mail med overskriften “arrangørgruppe” på  komtil@holistisksommerfestival.dk med lidt om dig selv og hvad du tænker, du kan og har lyst til at byde ind med. Hvis du vil høre mere, så er du også altid velkommen til at kontakte os.