
Blid og dyb oliemassage af ben og fødder. Der vil være 3-4 greb til hver af delene: lår, knæ, underben, fødder, haser og lægge.
Grebene kan udføres på mange niveauer, så det vil være muligt at få “noget med hjem”, uanset om du bare vil nyde at lege med dem, eller om du er anatomisk velfunderet behandler til dagligt. Der er lidt teori, demonstration og meget øvning på hinanden to og to.
Vi masserer i mandel olie.
Hvis du foretrækker noget andet, er du velkommen til selv at medbringe det.
Hav om muligt shorts på og tøj, der kan tåle at få en smule olie på sig.
Du vil få et forberedt materiale med hjem, så du ikke behøver at bruge en masse af tiden på at tage notater.
Medbring: 1 lagen, 1 håndklæde og 1 par sokker.
🙂 Bettina er holistisk massageterapeut på RAB niveau.
Hun ser kroppen som en forunderlig og kompleks visning af, hvem vi er lige nu. Derfor er hendes tilgang til kropsbehandling, at det skal være et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde at genskabe så meget flow og bevægelighed som overhoved muligt.