
Opdag hvor meget blide bølgebevægelser gennem kroppen løsner og afslapper. De lokker gamle spændinger til at slippe, og skæve led får frihed til at se, om de kan finde sig en rarere placering. Det er en nem massage teknik, men tag ikke fejl: Den går dybt, og gør nytte for langt de fleste.
Workshoppen starter med en lille teori-del, der forklarer, hvordan teknikken virker ud fra kroppens fysiologi.
Langt det meste af tiden vil gå med at øve teknikken på hinanden to og to. Påklædt, nænsomt og respektfuldt.
Og hver gang vi afslutter arbejdet på et krops område, vil der være en kort afslappende meditation til musik, hvor jeg fortæller om de følelser, der oftest forbindes med netop det krops område.
Medbring: tæppe og pude
🙂 Bettina er holistisk massage terapeut på RAB niveau. Hun ser kroppen som en forunderlig og kompleks visning af, hvem vi er lige nu. Derfor er hendes tilgang til kropsbehandling, at det skal være et blidt og forstående samarbejde at helbrede ubalancer og skavanker. Det er ofte forunderligt så lidt, der skal til, for at vende en tilstand fra skidt til bedre.