
En lejlighed til at fordybe sin meditations- eller mindfulnesspraksis og få redskaber til at bringe den meditative bevidsthed og indstilling med ind i alle livets forhold. Vi vil se på, hvorledes vi bedst kan møde de udfordringer og vanskeligheder, der dukker op på vores vej, og hvordan vi bliver i stand til at gøre tilsyneladende forhindringer til en del af vejen. Desuden vil vi se på nogle af de idéer og forestillinger, vi har omkring den spirituelle opvågningsproces – for at blive bedre i stand til at kunne slippe de illusioner eller overbevisninger, der ikke længere tjener os i vores udvikling. Du vil få nye redskaber og ny inspiration til din spirituelle praksis.
Medbring evt. siddepude og kom i bekvemt løstssiddende tøj.
🙂 Svend Trier er meditationslærer og forfatter. Har undervist i meditation og bevidsthedsudvikling siden 1971, og er en af pionererne herhjemme indenfor dette felt. Forfatter til bøgerne “Vær dit eget lys” og “Meditation – en rejse tilbage til dig selv”. Er leder af Quantum Seminars, som gennem 25 år har arrangeret seminarer med internationalt kendte spirituelle lærere som f.eks. Eckhart Tolle og Deepak Chopra.