Seneste nyt

2004 Festivalens 10-års jubilæum – oplevet af en deltager

histor7 Af Elisabeth Louise Brøker, kunstner og foredragsholder, Bachelor i religionsvidenskab elisabethlouise@ofir.dk elisabethlouise.dk

Året 2004 var det tiende år, der var Holistisk sommerfestival. Derfor var det ekstra festligt. Sankt Helene Centret, der dengang lagde hus til, gav festivalen en særlig gave, nemlig en aften med Maibritte Ulrikkeholm, som gav en koncert sammen med sin medspiller, en ung pige. Og mange forventningsfulde deltagere kom, vel omkring 200 i alt. Ved den festlige indledningsceremoni blev vi præsenteret for symbolet, ørkenrosen, en Jerikos rose, som i begyndelsen er helt tør, og bladene er foldet sammen, så den er lukket inde i sig selv. Så kommes den i vand, efterhånden folder den sig ud på smukkeste vis. Sådan er det også med os, efterhånden som festivalen skrider frem, folder vi os ud. Og der var stor åbenhed og lyst til at folde sig ud hos deltagerne, og vi fik mange gode og inspirerende samtaler.

Elsk din næste, som du elsker dig selv.” Det er det, der går som en rød tråd gennem alle religioner, står der i Holistisk sommerfestivals program. Det nærmer man sig gennem selvudvikling og selverkendelse. Et eksempel på dette gav en af workshopholderne Rikke Njust ved sin Aloha- filosofi. Hun sagde: Alt er muligt. Når vi er glade, spreder vi glæde. Når man gør noget, der er godt for én selv, gør man også noget for andre. Man må arbejde med evnen til at styre sin opmærksomhed bevidst, den aktive og tjenende bevidsthed. Målet er glæde og kærlighed, som det også var for de fleste workshops. Flere workshops handlede om afklaring som “Find dit Livs formål”

Der var flere workshops. Jeg deltog i en spændende workshop med teaterimprovisation. Her vi fik det råd med os, altid at sige ja, også når vi siger nej. Også, når vi siger nej, skal der være et grundlæggende ja til livet. I improvisationer var budskabet: Lad kroppen tænke, brug din intuition. Det sidste var også budskabet på den følgende dags malerworkshop. Så jeg fik rigtig arbejdet med min intuitive kreativitet sammen med mange andre.

Om aftenen var der fælles arrangementer. Den hinduistiske teatergruppe fra Natha spillede et stykke kaldet “Tiden” med den kristne undertitel “Memento mori” (Husk du skal dø), hvor en dramatisk gengivelse af H. C. Andersens “Historien om en moder.” indgik. Konklusionen var, at tiden skal leves i kærlighed og ikke bruges til denne verdens tomhed, for tiden er begrænset, engang er det forbi. – Memento mori, husk du skal dø – Derfor skal tidens hvide rose, de kostbare sekunder, lægges på kærlighedens alter.

Steen Landsy, der var meget veloplagt og morsom, holdt et spændende foredrag om, hvordan kan vi bruge jordklodens energi. Der vil komme et gennembrud, som fører til kosmisk bevidsthed. Det vil blive hårdt. Vi må se kærligheden i mørket. Se lys og mørke, se kontrasten. Den spirituelle vækst er at forstå. Vi har brug for forskellighed for at hjælpe hinanden, for at udvikle os hen imod alkærlighed.

Den sidste aften var der dejlig gospelsang med et kor, der havde øvet sig på en workshop. Ved afslutningsceremonien dagen efter tændte man hinandens lys.

Det hele handlede om kærlighed og om at folde sig ud i kærlighed.